• 24. juni 2009

    Tesla tildeles 465 mio. dollar lån af den Amerikanske stat // Ifølge en artikel på CNN (engelsk) i dag har Amerikanske Tesla Motors modtaget et lån på 465 mio. dollars. Lånet vil ifølge Tesla talsmand gå til at fremme udviklingen af deres sedan model - betegnet Model S - samt batteriteknologien til at drive denne. 

    Tesla regner med at have Model S i produktion i 2011.

    Tesla Model S
  • 8. juni 2009

    Skruer op for produktionen // Mitsubishi oplever en stor interesse for deres elbil i-MiEV - så stor, at det nu for den japanske bilproducent til at øge produktionen.

    i-MiEV introduceres på hjemmemarkedet i løbet af sommeren og Mitsubishi forventer at sælge 2.000 i-MiEV'er i år - stigende til 10.000 enheder i 2011 alene på hjemmemarkedet.

    Den danske Mitsubishi-importør forventer at tage bilen til Danmark i løbet af 2011.

    Du kan læse om e-drive.dk's prøvekørsel af i-MiEV her!

    Mitsu logo
  • 1. juni 2009

    Fremstød for elbiler // Biludlejningsfirmaet SIXT Danmark gennemfører til efteråret et storstilet 'Roadshow' i en lang række byer rundt i Danmark, hvor de vil introducere og bringe elbiler tættere på virksomheder og forbrugere.

    - Vi forventer at have op i mod 75 elbiler, der efter roadshowet vil blive benyttet til transport af gæster under klimakonferencen, COP15 i København, inden de fra 2010 vil kunne lejes på almindelige betingelser, siger SIXT Danmarks bestyrelsesformand, Henrik Isager til e-drive.dk.

    Henrik Isager forventer at kunne præsentere ombyggede biler fra Volkswagen og Fiat samt nogle kinesiske og indiske modeller. Den endelige sammensætning er dog ikke helt på plads endnu.

    - Vi har jo den fordel, at vi er en stor spiller på verdensmarkedet og køber mange biler. Så, vi har både kunne presse vores leverandører til at producere elbiler til os - og samtidig kapacitet til også at tage dem hjem! slutter Henrik Isager med henvisning til, at det i dag ikke er muligt at købe eller leje en elbil andre steder. - KRJ

    SIXT
  • 27. maj 2009

    Billigere solceller som energisupplement // Solcellernes udbredelse har gennem lang tid været hæmmet af, at siliciumbaserede solceller er enormt dyre, og at billigere polymerbaserede (red. plastik) alternativer ikke har kunnet præstere på holdbarheden. Dette har Risø DTU gennem en længere årrække arbejdet hårdt på at ændre.

    Ultimo april 2009 tilsluttede de som de første i verden et polymerbaseret solcelle-panel til elnettet på Risø. Det interessante i denne sammenhæng er naturligvis prisen pr. Watt. På bare et år har man formået at reducere denne fra 4.500 €/W til 4-5 €/W, hvormed det pludselig kan være et billigt energisupplement i elbiler og en energikilde, som bilproducenterne ikke længere kan overse i deres fremtidige udvikling af elbiler.

    DTU logo
  • 24. maj 2009

    Elbiler til hjemmeplejen // Som den første kommune i Danmark har Greve Kommune netop udviddet den kommunale bilpark med to elbiler. Det er Nellemann Koncernen, der har leveret de to Think City elbiler, der skal bruges af hjemmeplejen og til tjenestekørsel kørsel af rådhusets øvrige medarbejdere.

    Fuldt opladet kan el-bilerne køre op til 180 kilometer, hvilket svarer til mere end en hel dags gennemsnitlig kørsel for en af kommunens biler.

    Bilerne skal nu afprøves og testes, og der skal regnes på økonomien, før der tages stilling til, om der skal indkøbes flere eksemplarer af Think City.

    - Jeg er meget spændt på, hvordan de nye el-biler vil fungere i det daglige. Jeg er dog ikke i tvivl om, at de vil vække opsigt, for man hører dem næsten ikke; der er kun lidt hjulstøj, udtaler borgmester Hans Barlach. - Jeg håber også, at vi med indkøbet af de miljøvenlige el-biler til Greve Kommune kan være med til at vise vejen, når det handler om at reducere CO2-udslippet og begrænse forureningen. - KRJ

    Greve kommune byvåben 75 pix
  • 23. maj 2009

    Fisker vil bygge lavpris-hybrid // Efter i nogle år at have brugt en del ressourcer på udvikling af hybridbilen Fisker Karma, vil danskeren bag, Henrik Fisker, nu overføre teknologien til en 'billigbil' der i større grad kan udbrede hybrid-teknologien. Det udtaler Henrik Fisker til avisen The Oakland Press.

    - Innovative virksomheder, som vores egen Fisker Automotive, har de seneste år opnået et teknologisk forspring, og for første gang i de seneste 30 - 40 år, er det nu muligt for nyetablerede virksomheder at konkurrere med den etablerede del af bilindustrien" siger Henrik Fisker til avisen med henvisning til, at de kendte bil-producenter er kommet sent i gang med udvikling og implementering af ny teknologi. - KRJ

    logo 75 pix
  • 20. maj 2009

    Elbil-træf i Helsingør // Traditionen tro fejrer Danmarks Teknisk Museum i Helsingør Fars Dag med en stor 'Maskinfest' Grundlovsdag, den 5. juni. 
    Dagen byder på masser af spændende oplevelser for både voksne og børn, blandt andet veteranbiler, dødsdrom, vindmøllebil, model-tog, -fly, -både, -biler mm, sjove cykler, SegWay og meget andet, der kan sættes i bevægelse.
    Som noget nyt udvider museet i år maskinfesten, så der også bliver mulighed for at se og prøve en række elbiler. - KRJ

    Fars dag
  • 20. maj 2009

    Daimler køber 10% af Tesla // Gennem en aktie-emmision fik Daimler-gruppen, der som bekendt producerer Mercedes person- og lastbiler samt mini-bilen Smart, tidligere på året tilført godt €2 mia (DKK 15 mia) fra oliestaten Abu Dhabi - mod at Abu Dhabi fik små 10% af den samlede aktiemængde.
    Det nye samarbejde er ikke kun af økonomisk karakter - Daimler-gruppen skal samtidig medvirke til at udvikle oliestaten til en 'grøn stat' blandt andet gennem en øget forskning og udvikling indenfor elbil-teknologi.
    Daimler har nu taget et vigtigt skridt i opfyldelde af deres del af aftalen og købt 10% af aktierne i den amerikanske elbilproducent, Tesla. - KRJ 

    Tesla MB logo
  • 18. maj 2009

    Dansk solcelle-firma indgår alliance // Den danske virksomhed, SolarDrive, der har specialiseret sig i mobil solcelle-teknologi har indgået en marketing alliance med verdens største producent af golf-vogne, Club Car.

    "- Ved montering af et solcelle-panel på taget af f. eks. en eldrevet golf-vogn, kan der tilføres mellem 180 og 360 watt energi til batterierne, der dermed forlænger rækkevidden betydeligt, skriver SolarDrive i en pressemeddelelse

    Solcelle panel 100 pix
  • 17. maj 2009

    Hola! // Norske Think har indgået aftale med det spanske Industri Ministerium om leverering af 550 Th!nk City elbiler. Leveringen starter i slutningen af 2009 og alle biler forventes leveret i starten af 2010.
    Den spanske regering har netop afsat €10 mill. til støtte af udbredelse af elbiler i Spanien. 

    100 pix