LeasePlan og ChoosEV i samarbejde

Tekst:
InfrastrukturPressemeddelelse / KRJ20-01-2012

Den globale opvarmning er et globalt problem, der skal løses lokalt

 

Biler er en af de største kilder til CO2-udledning, og dette har LeasePlan tænkt ind, når de rådgiver virksomheder om deres bilflåde - de kalder det GreenPlan.
Og det er netop som et led i dette arbejde, at LeasePlan nu også kan levere et ChoosEV abonnement, når deres kunder leaser en elbil.

LeasePlan, der som en af verdens største indenfor Fleet Management administrerer 23.500 biler alene på vegne af danske virksomheder og kommuner, forventer at elbiler vil udgøre en større del af deres samlede bilflåde ved udgangen af 2012.

Med elbilerne tilbyder de et abonnement hos ChoosEV, som giver LeasePlan mulighed for at sende elbilisten ud i verden med en vished om, at deres elbiler oplades intelligent. Med ChoosEVs store erfaring med det at køre elbil, viser det sig nemlig, at det er et af de vigtigste parametre, når man skal investere i ny teknologi.

Lars Bording - adm. dirChoosEV's administrerende direktør, Lars Bording, glæder sig over, at man med aftalen kan nå et bredere publikum indenfor virksomheder og kommuner(Foto: ChoosEV)

Lars Egholm, administrerende direktør hos LeasePlan udtaler til e-drive.dk: - Vi er overbeviste om, at elbilen får en vigtig rolle i fremtidens transportbillede. Når vi arbejder på at optimere vores kunders flåder - især med GreenPlan, går vi ind og dokumenterer, hvordan virksomhederne kan nedbringe deres CO2 udledning, her kan elbilerne spille en stor rolle - de kan reelt sagtens bruges som firmabil for en stor gruppe af vores kunder.

ChoosEV udbygger løbende deres landsdækkende infrastruktur af hurtig-opladere til elbiler (quick charge), som abonnementet blandt andet giver adgang til. Samtidig sørger ChoosEV for, at der bliver installeret en ladestander i virksomheden eller i hjemmet, selvfølgelig med tilhørende personlig ladeprofil, der betyder, at man netop kan oplade sin elbil, når der er mest vedvarende energi i elnettet, og dermed også udleder mindst mulig CO2 som følge af bilkørsel.

- Aftalen med LeasePlan gør det muligt for os at nå et endnu bredere publikum indenfor virksomheder og kommuner. Vi glæder os til et år, hvor det at finde en sundere balance i transport-regnskabet kommer i fokus, siger administrerende direktør i ChoosEV Lars Bording