Briterne får tilskud til at købe elbil

Tekst:
UdlandKurt Rene Jensen18-04-2009

Den britiske regering tilbyder kontant tilskud
til køb af el- eller hybrid-bil

 

Union Jack spejl

I betræbelserne på at få sat skred i reduktionen af CO2 og få de britiske bilister til at køre i miljøvenlige elbiler eller hybridbiler har regeringen i London lanceret et program, der giver køberne af de miljøvenlige modeller op til £5000, små 42.000 kroner, i  kontant tilskud.

De britiske ministre, erhvervsminister Peter Mandelson og trafikminister Geoff Hoon præsenterede onsdag den femårige plan i Skotland. Biltilskudsprogrammet er en del af et større program med et budget på £250 millioner (DKK 2 mia), som har til formål at reducere udslippet af CO2 og samtidig hjælpe den skrantende engelske bilindustri.

Hoon siger, at en central del af bestræbelserne på at gøre noget ved klimaforandringerne er at reducere CO2-udslip i vejtransporten.

"Under 0,1 procent af Storbritanniens 26 millioner biler er elbiler, så der er her et stort potentiale for at reducere udslip" siger han.

Regeringsprogrammet siger, at bilister kan få fra 2000 til 5000 pund, når de køber deres første elbil eller hybridbil, når de nye modeller kommer til salg i 2011.

 

Planen kritiseres af oppositionen
Oppositionsleder George Osborne mener, at indsatsen er nærmest meningsløs, hvis der ikke også afsættes betydelige midler til etablering af infrastrktur:"Det er som at give tilskud til biler med forbrændingsmotor - uden at have benzinstationer" mener han.

Som en del af den omfattende plan er der da også afsat £20 millioner (DKK 165 mill.) til finansiering af et netværk af ladestationer i det, som regeringen kalder "elbilbyer". Et ret beskedent beløb, sammenlignet med den ca. 1 mia. kroner som DONG Energy og Better Place forventer at investere i den danske infrastruktur.

 

bil vignet grøn