Better Place har rejst cirka 112 mio. DKK til at påbegynde
arbejdet med at skabe en infrastruktur til elbiler på australsk
grund.Den indledende finansiering er første led i en femårig plan,
der skal rejse knap ca. 4.5 mia. DKK til det ambitiøse projekt.
Globalt investeringsfirma med fokus på bæredygtighed er ledende
investor
Better Place offentliggør i dag, at den indledende
finansiering af dets planer om at bygge en infrastruktur til
opladning af elbiler i Australien er faldet på plads.
Det betyder, at investorer har rejst 25 millioner AUD (ca. 112
mio. DKK) til første fase af udbygningen. Beløbet repræsenterer
første skridt i en femårig plan, der skal rejse i alt én milliard
AUD (ca. 4.5 milliarder DKK) til at skabe et landsdækkende netværk
i Australien.
Den indledende finansiering skal understøtte planlægning samt
ingeniør- og testaktiviteter i processen frem mod den egentlige
udrulning af netværket, som indledes i Canberra i 2011.
Stærke investorer
Som ledende investor i finansieringsrunden får Lend Lease
Ventures en post i Better Place Australia's bestyrelse. Lend Lease
Ventures står for ventureaktiviteterne i Lend Lease, en global
virksomhed med fokus på bæredygtige investeringer, som
administrerer midler for næsten 10 milliarder AUD (ca. 45 mia.
DKK).
- Det er mig en stor glæde at byde Lend Lease Ventures
velkommen som investor og partner i arbejdet med at hjælpe
Australien mod et generationsspring inden for bæredygtighed og
uafhængighed af olie, siger Shai Agassi, stifter og CEO,
Better Place.
- Dette er vores anden succesfulde investeringsrunde i 2009,
og vi ser det som indikation på den stigende interesse i Better
Place, vi oplever fra institutioner og selskaber med fokus på
strategiske investeringsmuligheder inden for kampen mod
klimaændringer.
Harrison Young - ny bestyrelsesformand for Better Place Autralia(Foto: Commonwealth Bank of Australia)
Better Place annoncerede samtidig Harrison Young som uafhængig
bestyrelsesformand i Better Place Australia.
Young er anerkendt som en af Australiens mest respekterede
erhvervsledere og nuværende bestyrelsesmedlem i Commonwealth Bank
of Australia.
Inden da var han administrerende direktør i Morgan Stanley Asia
og siden bestyrelsesformand i Morgan Stanley Australia.