
- Det er realiseringen af en drengedrøm! Det siger
iværksætteren bag det danske elbil-projekt, QBeak, Mikkel S.
Pedersen til Nyhedsmagasinet Ingeniøren's hjemmeside, ing.dk.
I sommeren 2009 beskrev e-drive.dk, hvordan den tidligere vinder
af TV2's iværksætter-konkurrence 'Vejen Frem' i samarbejde med
Energi Horsens var begyndt på endnu et ambitiøst projekt - at bygge
en elbil.

Her, godt to år senere, er projektet så langt fremme, at EcoMove
nu har åbnet op for bestillinger med forventet levering af de
første QBeak i midten af 2012.
- Jeg vedtog mere eller mindre som syvårig, at jeg skulle
bygge en bil. Det gjorde jeg så, da jeg følte, jeg var dygtig nok.
Længere er den i virkeligheden ikke. Det er realiseringen af en
drengedrøm, siger Mikkel S. Pedersen til ing.dk.
Læs hele ing.dk's interview med Mikkel S. Pedersen via linket
til højre for denne artikel.