Designskolen Kolding har iværksat et
omfattende forsknings- og udviklingsprojekt, der skal gøre elbilen
til en kommerciel succes.
I forbindelse med projektets opstart, redegører skolens rektor,
Elsebeth Gerner Nielsen, for baggrunden og målene for
projektet:
Designskolen Kolding og en række danske og internationale
virksomheder søsætter stort
designprojekt med ambitiøst mål: Verden skal ud at køre på
el.
På den fede måde.
Alle ved det
Hver anden vindmølle i verden er produceret i
Danmark.
Vindmøllerne er hovedforklaringen på, at verden ser Danmark som et
foregangsland på energiområdet. Hvordan ville det så ikke gå,
hvis Danmark også blev landet, der fik den vedvarende energi
over i transportsektoren?
Hvis Danmark blev det land, der løste det store problem, at
al for megen god energi spildes eller sælges for en slik, fordi der
ikke altid er brug for energi, når vinden blæser, eller, for
den sags skyld, når solen skinner?
Den udfordring er udgangspunktet for et stort designprojekt,
Designskolen Kolding og en
række danske og internationale virksomheder nu søsætter.
Vi har ganske enkelt sat os for at vise, at det kan lade sig
gøre at køre på el. Vi vil være med til at gøre elbiler og grøn
transport til en kommerciel succes.
Redskabet er brugerdreven design
De mennesker, som er hovedaktørerne i den grønne
transportrevolution, bilisterne, skal selv være med til at
designe fremtidens transportstruktur. De skal i samarbejde med
professionelle designere, designstuderende og en række private
og offentlige virksomheder - som en del af en samlet bilpakke
- udvikle forslag til fx byplanlægning, opladningsteknologi,
indretning af bilen, vejservice, forsikring af bilen og
tilkøbsmuligheder, herunder andre grønne /
miljøvenlige produkter.
Grundideen er således at designe en øko-struktur, som gør det
superattraktivt, lækkert og
meningsfuldt at skifte benzinslugeren ud med en batteridreven
bil.
Vi skal altså ikke designe biler, men alt omkring og evt. i
bilen, som gør, at vi samlet set får en god oplevelse bare
ved tanken om en elbil.
Vi har lært af Ellerten
Vores skræmmebillede er Ellerten, som blev udviklet af en flok
entusiaster, der ikke havde
kapital til at teste den godt nok, før den kom på markedet, så
brugernes behov og drømme
ikke
blev tilgodeset. Man glemte, at en bil ikke bare er et
transportmiddel, men også har betydning for vores måde at
tænke os selv på.
Sådan er det i det hele taget med menneskets forhold til dets
omgivelser. Vi bruger ting til at fortælle, hvem vi er, og til at
skabe mening. Som oftest er der ikke tale om bevidste
handlinger eller valg.
Det sker bare, at vi vælger den transportform, som rimer på
tryghed eller fx på "kvinde med fod under eget rat". Hvis
målet er at sælge flere batteridrevne biler, må vi ind bag disse
ubevidste følelser og behov.
Vi må prøve at finde ud af, hvad det fx er, som gør, at en ting
virker tryg eller utryg.
Kan det være et problem, at den batteridrevne bil ikke larmer?
Altså at man ikke kan høre motoren. Kan nogen være bange for,
at elafregningen for bilen er lige så uigennemskuelig som den,
vi får for elforbruget derhjemme? For nogen kan det måske også være
en barriere at skulle køre bilen ind over et hul i jorden, når
batteriet skal skiftes. Tryghedsproblemer, som enten kan
adresseres direkte med nye designløsninger, eller som kan omgås ved
andre tryghedsskabende foranstaltninger, fx en byplanlægning,
som gør det særlig nemt at parkere miljøvenlige biler. Eller
en særlig god vejservice.
Antropologerne tager fat
Det er sådanne problemstillinger, vi på Designskolen Kolding vil
tage fat på i forsøget på at
gøre de nye elbiler, som i øjeblikket sendes på markedet, til en
succes. Der er allerede mange
prototyper, der udelukkende er eldrevne, fra norske Think, de
store, kendte Nissan, Renault
og BMW samt de mindre kendte Zenn Motor, Myers Motor, GoinGreen,
Aptera, Tesla
og Fisker Karma.
Vi vil i første omgang sætte en gruppe antropologer til at
observere nogle af de bilister, som
allerede kører i elbiler. Hvad er det, som gør, at de synes, det
er attraktivt? De er såkaldte
lead-users - altså nogen, som går foran, og hvis adfærd og
oplevelser kan vise os, hvad vi
kan gøre for at få flere overbevist, fx hvilke forbedringer, der
er brug for. Vi vil ligeledes opsøge
nogle af de helt ekstremt interesserede brugere, fx mennesker, som
selv har ombygget
deres bil til el. Også de kan give vigtig viden om såvel
designmæssige udfordringer som følelser,
der tilgodeses ved at køre grønt.
Samtidig observeres en række helt almindelige bilister, som bruger
en bil til forskellige formål.
Vi har tre brugergrupper i kikkerten: 1) Familiefaderen/moderen,
som bruger bilen til at
transportere familien rundt, 2) håndværkeren og 3)
hjemmehjælperen. Hvad gør, at de hver
især føler sig tilpas - eller det modsatte - når de sidder i
bilen? Hvorfor kører de i den bil, de
gør? De kan også hjælpe os til at finde ud af, hvad transport
faktisk betyder og bruges til, ud
over altså at komme fra et sted til et andet.
Hvad siger du? Kunne vi gøre det bedre?
Med udgangspunkt i al den viden, vi på denne måde får genereret,
sætter vi en række forskellige
designprocesser i gang, hvor vi forsøger at udvikle
designløsninger, som kan adressere
nogle af de barrierer, vores research har afsløret. Spørgsmålet er
så, om løsningerne
virker.
Det spørger vi selvfølgelig vore brugere om: - Hvad siger du til,
at din elafregning for
bilen ser sådan her ud? Eller bedre: Kunne du komme med forslag
til, hvordan vi kunne gøre
denne afregning mere enkel? Eller: Du sagde, da vi besøgte dig
sidst, at du godt kunne
tænke dig en mere sikker bil. Nu har vi designet et interface, som
gør, at en rød lampe begynder
at lyse/larme, hvis du har et objekt tættere på bilen end 6 meter.
Kan vi prøve den af
- sammen - i din bil? Osv.
Teknikken hedder participatory design. Brugerens feed-back sker i
form af konkrete skitser,
modeller og designmæssige løsninger, ikke blot i form af verbale
svar. Som led i den proces
vil vi i øvrigt opfordre specifikke brugergrupper til at tage
billeder af elementer i transportsystemet, som dagligt
irriterer dem. Eller det modsatte: Gør hverdagen lettere.
Disse billeder vil vi samle på en offentlig billeddatabase
med amatørfotografernes personlige kommentarer.
Forhåbentlig til glæde for alle, som arbejder med transport og
logistik. Med sikkerhed til stor
inspiration for vore forskere og designere i deres arbejde med at
finde lige præcis de designløsninger, som vil optimere
forholdene omkring elbilen.
Forskerne kører med
I projektets anden fase vil vi gå endnu grundigere til værks i
undersøgelsen af brugerne.
Vore forskere vil følge en gruppe udvalgte brugere i flere dage,
sidde i deres bil og følge i
dybden, hvad der giver køre- og transportglæde. Eller det
modsatte.
Brugerne vil være delt op i forskellige arketyper, fx "den
overbeviste grønne bilist, koste næsten hvad det vil",
"den skeptiske, men OK hvis der ikke er for mange problemer"
og "den deciderede modstander".
Målet er at få endnu mere viden om de følelser, som måske hinsides
al rationalitet er på spil, når vi taler transport. Samtidig
interviewer vi nogle af de aktører, som har størst
betydning for indretningen af infrastrukturen omkring elbilen:
Byplanlæggere, aktørerne inden for
forsikringsbranchen, servicesektoren (servicestationer),
politikere m.fl.
Alle de mennesker, som har viden, men hvis personlige
holdninger og følelser kan afsløre, hvad elbilen/grønne
transportløsninger har af udfordringer, inden den bliver en
integreret del af den danske transportsektor.
Med udgangspunkt i den nye viden igangsættes igen en række
designforløb, hvor vi blandt andet inviterer studerende fra
andre universiteter til at deltage i en camp med en specifik
designproblemstilling som udfordring. Ligeledes vil
professionelle designfirmaer blive indbudt til at deltage i en
designkonkurrence med elbilens infrastruktur som tema.
I alle forløb er kravet, at brugerne skal involveres direkte
i designprocessen. Vi vil endvidere forsøge os med at
lade brugerne lave reklamefilm for nogle af de udviklede
designløsninger, fordi vi tror, at vi af den vej kan få viden
om, hvad brugerne reelt mener og tænker. Resultatet af anden fase
bliver forhåbentlig en række ideer og skitser, som omsat i
praksis - dvs. implementeret i byplanlægningen eller sat i
produktion - kan medvirke til at få en større del af den
vedvarende energi over i transportsektoren.
En fødekæde af resultater
3. fase af projektet skal etablere en fødekæde fra designernes
resultater til konkrete forretningsplaner samt by- og
trafikmæsige forandringer. Den sømløse forbindelse fra ide til
virkelighed er helt afgørende for, at udviklingsideer kan
blive til nye forretningsområder.
Ofte har forskere/teoretikere - hvad enten de er designere
eller teknikere - ikke et klart billede af, hvordan en ide
skal vinkles for at blive en økonomisk bæredygtig forretning på
markedet.
Denne fase skal derfor medvirke til at opbygge en
"forretningsaccellerator", som skal trække
på kvalificeret rådgivning og risikovillig kapital med det formål
at skyde de ikke bæredygtige
projekter ned tidligt i forløbet og kvalificere de gode ideer, så
de udvikles til sunde forretninger.
Vi vil som del af denne proces undervise virksomhederne og deres
medarbejdere i, hvordan brugerdreven design fungerer, og
forhåbentlig kunne vise, at det betaler sig at involvere
brugerne så direkte, som vi gør. Vores håb er at kunne medvirke
til at danne en grøn
transportklynge i form af virksomheder, som på den ene eller anden
måde kan indgå i en
grøn transportsektors værdikæde.
Som det fremgår, er der tale om et ret ambitiøst projekt, som
involverer mange forskellige
brugergrupper, interessenter og virksomheder. Projektet er støttet
af Region Syddanmarks
Vækstforum, Den Europæiske Fond for Regional Udvikling og
Erhvervs- og Byggestyrelsen.
