Verdenspremiere på Fisker Karma

Tekst:
HybridbilerKurt Rene Jensen24-07-2009

Blot 19 måneder efter at bilen blev presenteret som en conceptbil, har Fisker Automotive vist en fuldt funktionsdygtig udgave af Plug-in Hybrid elbilen, Fisker Karma, frem for offentligheden.

Første test 450 pix

Verdenspremieren fandt sted lørdag den 15. august ved 'Rolex Monterey Historic Automobile Races' på den smukke Laguna Seca-racerbane i Monterey, USA.

- Rolex Monterey Historic Automobile Races er verdens bedste udtillingsvindue for automotive højdepunkter, siger Fisker Automotive's danske stifter og direktør, designeren Henrik Fisker - og vi er meget stolte over at have været med i år!

Bilen rundede en fart af 160 km/t på banen - uden at bruge én dråbe benzin!

Paradigme-skifte

Fisker Karma representerer med sin innovative teknologi et paradigme-skifte indenfor luksuriøse biler. 
Karma er en plug-in hybrid, der kan køre ca. 80 kilometer på fuldt opladede batterier. Er kørselsbehovet længere, er bilen monteret med en traditionel EcoTech-motor på 260 Hk, der driver en indbygget generator, der leverer strøm til de to elmotorer på i alt 400 Hk. Modsat andre hybrid-biler, der skifter mellem el-drift og konventionel motor, drives Karma'en konstant af elmotorerne - benzinmotoren trækker kun generatoren.

Med en accelleration til 100 km/t på ca. 6 sekunder og en topfart på 200 km/t viser Fisker Karme, at selv energi-effiktive biler kan vække glæde, spænding og passion hos os bil-enthusiaster!