Tag toget med bilen - og omvendt!

Tekst:
ElbilerKurt Rene Jensen14-01-2010

Schweiziske Rinspeed præsenterer ny transportløsning, der kombinerer elbil og tog på Geneva Motor Show

 

UC? mainFor få måneder siden præsenterede DSB og Better Place et projekt, der løser elbilernes rækkevidde-begrænsninger ved længere rejser mellem landsdelene, ved at kombinere individuel transport med den kollektive.

I store træk går projektet ud på at du, hjemmefra via din PC planlægger din rejse, tager din elbil til nærmeste togstation, tager toget til dit bestemmelsessted, hvor der står en dele-elbil klar, som du så kan benytte til nærtransport - og alt imens du er væk, lader din elbil op, så den er klar til at køre hjem i, når du returnerer.

Dette koncept løfter schweiziske Rinspeed nu et niveau op, når de på biludstillingen i Geneve i starten af marts præsenterer deres UC?-system - 'UC?' for Urban Commuter eller lydformen You See?

Mobil carport

UC?-systemet omfatter en blot 2½ meter lang, 2 personers elbil, der benyttes til den daglige bymæssige transport samt specialindrettede togstammer, der kan rumme de små biler og som der kan reserveres plads på, direkte via bilens kommunikationssystem. Dermed kan bilisten tage toget over længere strækninger og samtidig benytte toget som 'mobil carport' og medbringe sin privatbil som 'håndbagage'.
Elbilen vil naturligvis blive opladet under togrejsen.

Bilen styres med et joy-stick og er forsynet med en elmotor med et moment på 124 Nm , hvilket skulle række til en topfart på 110 km/t. Batteristørrelsen er ikke oplyst, men Rinspeed lover en rækkevidde på 120 kilometer på en fuld opladning.

Rinspeed's stifter og daglige leder, Frank M. Rinderknecht, siger om projektet: - UC? er et ny, WEB-baseret bil-verden hvor individuel og kollektiv transport flettes sammen på en intelligent måde. Med UC? ønsker vi at skabe et samfund, der er åbent for en re-definition af begrebet mobilitet UC? front

Ifølge Rinspeed er der allerede intensive forhandlinger med flere bil-producenter om en serie-produktion af selve elbilen - og hvis hele konceptet skal indføres indenfor en overskuelig fremtid, må vi håbe at det ikke bliver italienske Alsaldobreda, der skal udvikle og producere togstammerne!

You see..?