Salget af mini- og micro-biler er de seneste år boomet på
verdensmarkedet mens salget af mellemklassebiler er stagneret og
salget af store biler og SUV'er er nærmest ikke eksisterende.
Alene i Danmark udgør salget af segment A0 (minibiler) og A00
(microbiler) nu mere end 50% af det samlede nybilssalg.
Den udvikling rammer i særdeleshed en producent som Volkswagen,
endda på flere områder: Dels er indtjeningen pr. bil væsentligt
lavere på de små biler end på de større modeller, dels mangler VW
en decideret mini- / micro-bil i deres modelportefølje; VW Fox er
for kikset eller for dyr og sælger ikke, og produktionen af VW Lupo
er for længst indstillet.
VW's innovative konceptbil up! er tidligere blevet kåret til Concept Car of the Year af det ansete engelske bilmagasin, AutoCar.
Nu kommer den i produktion, sandsynligvis også som elbil!(Foto: Volkswagen)
Gennem de seneste par år har Volkswagen ved flere lejligheder
forskellige udgaver af deres conceptbil VW up! og meget tyder på,
at VW's ledelse nu har besluttet at sætte yderligere fart på
udviklingen, så up! kan komme i produktion så hurtigt som muligt og
lukke hullet i modelrækken og tage konkurrencen op med Mercedes'
Smart og Toyotas iQ.
VW's planer med up! er, at den skal have samme status som den
oprindelige Folkevogn oplevede - en billig og økonomisk verdensbil,
som næsten alle har råd til.
VW's ledelse har tidligere udtalt, at up! er planlagt til at
blive produceret med tre motortyper, hvoraf de to naturligvis er
små, økonomiske benzin- og diesel-motorer.
I samarbejde med BYD
Med Volkswagen nye samarbejde med den kinesiske batteri- og
bil-producent, BYD, ønsker mærket at få adgang til kinesernes
kompetencer indenfor elbil-teknologi - og selvom samarbejdet i
første omgang er tiltænkt det kinesiske marked, vil det være
naturligt at overføre teknologien til det Europæiske marked - via
den tredje motorvariant i VW up!