Yoda, R2 D2, Chewie - og i-MiEV

Tekst:
ElbilerKurt Rene Jensen20-05-2009

Mitsubishi Danmark har valgt at vise danskerne, at den japanske bilproducent er rigtig langt fremme i udviklingen af anvendelige elbiler. Selvom der stadig er 1½ - 2 år til den lille i-MiEV (Mitsubishi innovative Electrical Vehicle) introduceres i Europa, har importøren lånt tre højrestyrede eksemplarer af bilen, som de velvilligt stiller rådighed for pressen, interessenter - og senere på sommeren for interesserede forbrugere.

Main pic 500 pux

En rigtig bil!

e-drive.dk havde mulighed for kort at prøvekøre bilen ved et arrangement for medlemmer af Dansk Elbil Komite, der blev afholdt forleden i Humlebæk og til trods for at det kun var muligt at køre bilen over 4 - 5 kilometer af de nordsjællandske landeveje, er den første vurdering af bilen yderst positiv.
i-MiEV er en rigtig bil! Bygget af metal, med fire døre, plads til fire personer og (lidt) bagage, udstyret med airbags, blokeringsfrie bremser, A/C-anlæg, elruder - og sågar kopholdere! Med en i-MiEV behøver du ikke at gå på kompromisser, hverken når det gælder sikkerhed, pladsforhold eller komfort.

På vejen 300 pix"Drej på rattet og træd på speederen!" Sammenligningen er næsten for letkøbt, men i-MiEV er letkørt(Foto: e-drive.dk)
Instrument 300 pixTydelige og letlæselige instrumenter. Nej, det er ikke en omdrejningstæller men en forbrugsmåler!(Foto: e-drive.dk)

i-MiEV drives af en 47 kW (64 hk) elmotor monteret over bagakslen, der får sin energi fra Lithium-Ion batterier, der er monteret under gulvet. Med et max. moment på 180 Nm straks fra start, har du rigeligt med effekt til hurtigt at kunne smutte med ud på en tilstødende landevej og med et hjul i hvert hjørne, det lave tyngdepunkt og en velafstemt undervogn, vil i-MiEV's køreegenskaber tilfredsstille de flestes behov.

Ladetiden fra en ganske almindelig 230 volt stikkontakt er angivet til 7 timer der giver bilen en rækkevidde på ca. 140 kilometer.

i-MiEV bliver introduceret på hjemmemarkedet hen over sommeren til en endnu ukendt pris og forventes introduceret i Europa i løbet af 2011 i en let modificeret udgave, der opfylder de europæiske sikkerhedskrav.

Har du selv lyst til selv at afprøve en i-MiEV afholder Mitsubishi-importøren prøvekørsler i Århus, København, Odense og Aalborg i maj og juni.

PS: Elbiler anses stadig som en futuristisk gadget, der kommer på markedet 'en gang ude i fremtiden'. Derfor havde Mitsubishi-importøren valgt at kalde test-bilerne for Yoda, R2 D2 og Chewie i stedet for bare at nummerere dem!

bil vignet grøn

Sideview 300 pixEt hjul i hvert hjørne giver rummelig kabine og rolige køreegenskaber. Trods en beskeden længde på blot 3,4 m er akselafstanden længere end på den større Mitsubishi Colt!(Foto: e-drive.dk)