Tesla Roadster - drøm eller mareridt!

Tekst:
ElbilerKurt Rene Jensen15-05-2009

En 100% eldrevet sportsvogn, der med et stille "whuiiiiiishh" giver baghjul til Porsche, Ferrari og andre sportsvogne?
For elbil-entusiaster en drøm, der er tæt på at blive virkelighed - for ejerne af fuldblods-sportsvogne et regulært mareridt!

Ved vandet main pic

Med sine overbevisende præstationer opnåede Tesla Roadster ikon-status allerede længe inden den var salgsklar og til trods for, at Tesla stadig kæmper med at få bilen til at leve op til de lovede præstationer, står amerikanske kendisser og trendsættere nærmest i kø for at bestille deres egen Roadster.

Rich Man's Toy

Selvom Tesla Roadster som elbil er fritaget for registreringsafgift, skal du stadig grave dybt i lommerne, hvis du vil have din egen Tesla stående i carporten. Prisen på det danske marked er endnu ikke fastlagt, men den forventes at lande tæt på en million kroner og små 1,2 millioner, hvis du ønsker den lidt mere potente Roadster Sport-model.
Til gengæld er den billig i drift og service, gratis at parkere i København - og girokort med ejerafgift er fortid.

Baseret på Lotus Elise

Hvis du syntes at designet virker bekendt, er det ikke uden grund. Selvom designet er Teslas eget er grundkonstruktionen baseret på en Lotus Elise, der er forlænget med 20 centimeter, for at give plads til batteripakken bag sæderne.

Frogview sort 300pDu skal køre den eller høre den, for at vide, det er en elbil!(Foto: Tesla Presse)

Selvom en Tesla Roadster accelererer fra 0 - 100 km/t på godt fire sekunder og har en elektroniks begræsnet topfart på den anden side af 200 km/t skal man dog ikke forvente at få de samme køregenskaber som i originalen.

Batteripakken vejer ca. 450 kg, hvilket giver bilen en samlet vægt på ca. 1200 kg. Dermed ligger Roadster lang fra Lotus-stifter Colin Chapmann's sportsvognsfilosofi om at "- jo lettere bilen er, jo mindre 'masse' skal der nedbremses, styres og accelereres".

Men, accepterer du at en Tesla Roadster ikke er en Lotus, får du både top-præstationer og en veldesignet sportsvogn - til en attraktiv pris, sammenlignet med konventionelle sportsvogne med tilsvarende præstationer.

Over bagakslen har Tesla Roadster en kraftig motor på 185 kW (248 hk) v. 14.000 omdr./ min med et max moment på 380 Nm der er til rådighed i området 0 - 5.500 omdr./min. (Ja, en elmotor har sit maximale moment straks fra start!). Energien får den fra en Li-Ion batteripakke, der sammen med de regenerative bremser giver Roadsteren en rækkevidde på op i mod 350 - 400 km. - naturligvis meget afhængig af kørestil.

Veludstyret

Tesla Roadsteren er yderst veludstyret både hvad angår komfort og sikkerhehed.

Kabine 300pBerøringsfølsom info-skærm, A/C, sædevarme, fartpilot, elruder - der mangler ikke komfortudstyr i en Roadster!(Foto: Tesla Presse)

Komfortudstyret omfatter sædevarme, klimaanlæg, elruder, centrallås, cruise control og tyverisikring, og på sikkerhedssiden er den udstyret med ABS, ESP, dobbelt airbag og selestrammere der samme med de deformerbare zoner og forstærkninger i dørene både gør den sikker at køre i - og sikker at køre galt i!

 

Tesla Roadster forventes at ramme Europa i løbet af sommeren 2009.

 

 

 

 

Galleri:

  • Pic1
  • Pic2
  • Pic3
  • Pic4
  • Pic5