Be bop - a lula!

Tekst:
ElbilerKurt Rene Jensen13-05-2009

Som en af de eneste af de etablerede europæiske bilfabrikker, har Renault en klart defineret vision omkring elbiler. I en udviklings-alliance med japanske Nissan, vil Renault producere effektive, easy-to-use elbiler, hvor brugeren ikke skal indgå kompromisser - og som prismæssigt kan konkurrere med traditionelle biler med forbrændingsmotor.

be bop side

Renault-Nissan Alliancen har blandt andet indgået aftale med Project Better Place om fælles udvikling af tekniske løsninger indenfor infrastrukturen (ladestandere, skiftestationer, kommunikation etc.) og har de seneste år vist flere eldrevne prototyper, blandt andet af modellen Megane - og nu viser det seneste skud på stammen, Kangoo be bop Z.E. Concept.

be bop kabine 300pLækker, lys, luftigt - og meget Renault'sk kabine(Foto: Renault Presse)

Kangoo be bop Z.E. er udstyret med en 44 kW (60 hk) motor, der får sin energi fra en 15 kWh Lithium-Ion batteripakke monteret under instrumentpanelet, der er fremstillet af Nissan-NEC joint venture firmaet AESC (Automotive Electric Supply Corporation).
Ved en almindelig 230 volt 'husstandstilslutning' kan batterierne oplades på 6 - 8 timer. Får man der i mod mulighed for at tilkoble be bop'en til en 400 volt 32 amperes ladestander, kan den oplades til 80% kapacitet på godt en ½ time.

 

be bop skråt forfra 300 pEn gadget, der nok forsvinder på produktionsmodellen: Energi-indikatoren på sidedøren(Foto: Renault Presse)

I den nuværende prototype-version har be bop en rækkevidde på ca. 100 km, men Renault forventer at den øges til 160 km, når den endelige version er klar til salg om et par år.

For at maksimere rækkevidden, er be bop udstyret med regenerative bremser, der opsamler og genanvender bremseenergien. For og bag er bilen monteret med LED-lygter for at reducere energiforbruget yderligere. 

Kangoo be bop Z.E. er i øvrigt udstyret med et indikator-bånd på ydersiden af dørene, der viser batteriernes energiniveau. En gadget, der nok forsvinder på den endelige produktionsmodel!

 

Z.E. KonceptKangoo be bop Z.E. Koncept er en videreudvikling af 'show-stopperen' Z.E. Koncept, der blev vist på Paris Motorshow i 2008(Foto: Renault Presse)

 

 

Renault Kangoo be bop fakta:
Type 100% elbil
Størrelse (LxBxH) 387x183x181 cm
Egenvægt 1.591 kg
Batteritype 48x4 Lithium-Ion
Rækkevidde 100 km (160 km)
Ladetid (0-100%) 6 - 8 timer
Ladetid v. 400V 30 min (80%)
Ydelse 44 kW (60 hk)
tophastighed 130 km/t
Introduktion 2011
Pris i DK Ukendt
Importør Renault DK