Netop afsluttede IAA i Frankfurt bød som tidligere nævnt på en
lind strøm af el- og hybrid-biler. E-drive.dk var på pletten under
pressedagene og sætter i denne artikel fokus på nogle af de
modeller, der vil være til salg på det danske marked om ganske kort
tid samt på nogle modeller, vi ser frem til at se på markedet men
som desværre forbliver koncept- / show-biler...
Hyundai / Blue Will
IAA 2009 stod i den grad i miljøets tegn og alle bil-producenter
gjorde et stort nummer ud af at markedsføre deres modeller mere på
forbrug og CO2-udledning end på rå power og performance.
Set i
det lys, var det klart Hyundai, der stod for 'årets joke' da de med
store typer på siden af deres Allrounder stolt proklamerede, at den
'kun' bruger 9,4 ltr pr. 100 km (10,6 km/l) og 'kun' udleder 249
gr. CO2 pr. km.
Det er ganske givet flotte tal for en koreansk SUV men bare ikke
imponerende for en moderne og europa-relevant bil af i
dag…!!! (- If you have nothing to say - then don't!).
Hyundai kompenserede dog for SUV-joken ved samtidig at have
Europa-premiere på deres fine Plug In Hybrid, Blue Will.
Blue Will er en konceptbil udstyret med både benzin- og elmotor
på hhv. 152 og 136 hk, og kommer ganske givet ikke i produktion i
den viste version, men allerede fra næste år vil teknologien være
at finde i den nye udgave af Hyundai Sonata - i første omgang dog
kun til det amerikanske marked.
Hyundai BlueWill galleri:
GM / Opel Ampera
GM var den første amerikanske producent der havde fokus på
udvikling af elbiler, da de tilbage i midten af halvfemserne
udviklede og producerede GM EV1 i flere tusinde enheder, der alle
blev leaset til private test-brugere i LA, Phoenix og Tucson over
en fireårig periode.
Efter testperioden valgte GM - af stadig ukendt
årsager - at hjemkalde bilerne og efterfølgende destruere dem alle!
Beslutningen har siden vagt stor undren og kritik - ikke mindst nu,
hvor GM's ledelse satser 'all in' på deres Plug In Hybrid-modeller
Volt (GM) og Ampera (Opel).
Måske GM's økonomiske problemer havde set lidt anderledes ud,
hvis de havde fortsat udviklingen og været klar med en elbil nu,
hvor både hjemme- og verdensmarkedet sukker efter dem…
En del af GM's redningsplan er at skille sig med de europæiske
aktiviteter og sælge Opel fra. Men, Opel får dog lov til at
introducere GM Volt
i Europe under navnet Amperea, hvilket vil bidrage til at gøre
fabrikken mere attraktiv for nye investorer.
Opel Ampera er en 'ægte' Plug In Hybrid, hvor en
forbrændingsmotor trækker en generator der leverer strøm til
elmotoren - et system, der i Opel-sprog hedder Voltec og som i
elbil-terminologi kaldes 'range-ekstender'.
Ampera kører udelukkende på strøm og benytter kun
forbrændingsmotoren på strækninger over 80 km - der under benytter
den alene strøm fra Li Ion-batterierne.
Opel er i fuld gang med at teste Ampera på deres testanlæg i
Dudenhofen og forventer produktionsstart og introduktion i
slutningen af 2011.
Opel Ampera galleri:
Peugeot / iOn
Peugeot var blandt de første bilproducenter i Europa der
serie-producerede elbiler, da de i perioden 1995 - 2003
markedsførte Peugeot 106 Electrique og solgte adskillige tusind af
dem.
Men, det forspring Peugeot gennem årene fik opbygget som verdens
største producent af elbiler, gik desværre fløjten, da man i lighed
med GM valgte at droppe den fortsatte udvikling af elbiler.
Med Renault helt fremme i skoene på elbil-området
er Peugeot hårdt presset, hvis ikke de lokale ærkerivaler skal få
for godt fat, og de er derfor, sammen med PSA-søster, Citröen, gået
i alliance med japanske Mitsubishi om
produktion og markedsføring af deres i-MiEV på det
europæiske marked.
På den måde kan Peugeot vinde noget af det tabte tilbage og
introducere deres version af
i-MiEV, (iOn på Peugeotsk) allerede i slutningen af næste år.
iOn trækkes af en 47 kW (64 hk) motor med et moment på 180 Nm,
hvilket giver bilen en topfart på 130 km/t og en rækkevidde på ca.
130 kilometer. En fuld opladning af Li Ion-batterierne tager godt
seks timer fra et almindeligt 220-volt stik, men er der mulighed
for hurtig-ladning, kan iOn lades 80% på blot en halv time.
Peugeot / BB1
Nej, der er ikke gået noget galt under transporten! Bag det
noget særegne 'forlæns / baglæns'-design genmer der sig en
ultra-kompakt, eldrevet by-bil - stor nok til at rumme fire voksne,
hvis de enten kender hinanden rigtig godt eller ønsker at komme til
det!
Med den blot 2,5 meter lange scooter / bil-hybrid ønsker Peugeot
at re-definere begrebet 'urban mobility' og vise, at det faktisk
kan lade sig gøre at skabe plads til fire personer i en bil, der
ikke fylder mere end en Smart.
Smart..? Ja! Innovativ..? Absulot! Trendy..? Det kan den sikkert
blive, til den rigtige pris.
Peugeot BB1 galleri: